Hvad nu hvis…? Hvad nu hvis jeg fejler? Hvad nu hvis de griner af mig? Hvad nu hvis de ikke kan lide mig? Hvad nu hvis der sker min familie noget?

Hvad nu hvis’erne i vores liv er mange.

Vi har alle tidspunkter i vores liv hvor vi oplever angst, uden at have virkelige, konkrete fakta at bygge vores angst på. Denne angst er udelukkende baseret på vores tanker om hvad et muligt udfald af en situation kunne være.

Hvis du læser dette og kan nikke genkende, er du ikke alene! Alle har oplevet denne form for angst, på et eller andet tidspunkt i vores liv.

Ved du hvornår det er tid til at søge professionel hjælp for din angst? Hvordan ved du, hvornår din angst ikke længere er noget naturligt, men noget som kan diagnosticeres som værende ANGST og som kræver professionel hjælp? Disse spørgsmål får jeg tit fra klienter, og jeg tænkte at det kunne være brugbart at skrive lidt om det.

Hvad er angst?

For at kunne arbejde med din angst, er du først nødt til at forstå hvad angst er. Kort sagt, er angst en naturlig reaktion på fare. Man definerer angst som “en intenst indre følelse og tilstand af uro og nervøsitet fulgt af tanker og forestillinger om, at noget forfærdeligt vil ske lige om lidt“. Angst påvirker vores tanker og vores adfærd. Det er en naturlig og vigtig følelse og er en del af at være menneske. Den er beregnet til at være en overlevelsesmekanisme, der får os til at reagere på et splitsekund, hvis der opstår en farlig situation. Den er altså beregnet til at beskytte os fra fare, så når vi står over for en sabeltiger, tager vi de forholdsregler der holder os selv og vores familie i live. Angst giver god mening når du er i fare. Den hjælper dig til at overleve.

Der hvor angst giver problemer er, når den opstår i situationer der ikke er farlige. Det er fx ret sjældent at vi står overfor hverken sabeltigere eller andre livstruende dyr. Når du får angst i situationer der ikke er farlige, oplever du det vi kalder Irrationel angst. Altså når der ikke er reel fare, men angsten opstår pga. dine tanker om en situation.

Frygt og angst er ikke det samme.

Frygt er, når du frygter noget konkret. Du står fx ved en vej og er lige ved at træde ud, da en lastbil kommer susende forbi. Den følelse du mærker dér er frygt. Situationen er konkret. Du var reelt i fare.

Angst opstår pga. de tanker du har om, at noget er farligt. Det er fx, at du ikke tør gå over vejen, fordi du forestiller dig, at der måske vil komme en bil og køre dig ned. Situationen er ikke konkret. Du er ikke i fare, men du forestiller dig at noget farligt vil ske og det skaber angst.

Har du brug for hjælp?

Det vigtigste skridt i, at finde ud af om du har brug for hjælp, er at kende dig selv. Den største markør for behovet for hjælp er, hvor meget din hverdag er påvirket. Brug et øjeblik på at tænke over de her spørgsmål. Hvis du kan svare ja til nogen af dem, så stil efterfølgende dig selv spørgsmålet: “Er dette noget jeg oplever konstant / dagligt / ofte, eller er det noget jeg har oplevet når en bestemt situation er opstået, men ikke ellers?“.

• Siger din partner, din familie eller dine nære venner til dig, at du skal slappe af eller tage det roligt?
• Oplever du, at du overreagerer på situationer, som ikke kræver den grad af stress?
• Oplever du, at du fokuserer på det negative?
• Oplever du, at du har svært ved at sove, fordi du tænker for meget?
• Oplever du, at du bliver ved med at vende og dreje det der går dig på?
• Føles det som om din hjerne aldrig “slapper af”?
• Føler du dig udmattet af det konstante stress-niveau i dit liv?
• Føler du dig handlingslammet af ren frygt og bekymringer?
• Føler du, at du går glip af for mange ting, pga. dine bekymringer eller din angst for hvad der vil ske?
• Har du fysiske symptomer når du er bekymret eller angst, eller måske også når du ikke er angst, som fx mavesmerter, hurtig og overfladisk vejrtrækning, hjertebanken, sveden eller rystelser?

Hvis du kan svare ja til nogle af disse spørgsmål, men føler at det kun er en gang imellem, er dette normalt. Vi har alle tidspunkter hvor vi overreagerer, ikke kan sove eller bekymrer os. Men hvis du svarede ja til nogle af spørgsmålene fordi du oplever det ofte eller konstant, og du oplever at det påvirker din hverdag og dit liv, så læs videre.

Hvordan kan terapi hjælpe på din angst?

Terapi kan være hjælpsom på flere fronter når vi behandler angst. Noget af det vigtigste er at give klienten en følelse af igen af have kontrol over deres eget liv. Når man går til psykolog er man et trygt sted, hvor man kan dele sin værste frygt. Du bliver ikke gjort til skamme eller mødt med fordomme. Psykologen vil fx hjælpe dig til at finde ud af hvad der trigger din angst, vil lære dig måder at håndtere symptomer på og vil arbejde med hvilke tanker der dukker op, når du oplever angst.

Den gode nyhed er, at angst kan behandles med rigtig god effekt, og der er ingen angst der er kronisk, selv om det måske kan føles sådan.

Så hvad gør du nu?

Hjemmesiden Psykolog i Danmark er en god side hvor du kan søge efter psykologer i dit område. Hvis du har en henvisning fra din læge, skal du lede efter en psykolog der har ydernummer. Hvis du har en sundhedsforsikring, kan du undersøge om ikke den også dækker psykologhjælp. Hvis du er medlem af Sygeforsikring danmark, kan du også få noget tilskud. Mit bedste råd til dig er, at du skal finde en psykolog som du har det godt med. En hvor du føler dig godt tilpas, som du føler du har kemi med, og som kan forklare tingene på en måde så det giver mening for dig. Det er din behandling og du må gerne stille krav og være kræsen.

Hvis du vil læse mere om hvem jeg er og hvad jeg kan tilbyde af behandling kan du finde det her.

Og til sidst; træk vejret. Helt ned i maven. Det skal nok gå. Der er hjælp at få.