Den fysiske forandring din krop gennemgår når du bliver ældre, påvirker ofte din seksualitet og den sex du har, har lyst til at have eller måske netop ikke har lyst til at have. Fald i hormonniveau og ændringer i både hjernen og kredsløbet kan lede til seksuelle problemer, som fx rejsningsproblemer og smerter i vagina.
Sådanne fysiske forandringer betyder ofte, at intensiteten fra ungdommens sex ændrer sig til en mere dæmpede respons med årene. Men de følelsesmæssige sidegevinster der kommer med modenheden, som fx øget selvværd, bedre kommunikation og færre hæmninger, kan hjælpe med at skabe en rigere, mere nuanceret, og ultimativt; en mere tilfredsstillende seksuel oplevelse.
Mange mennesker erkender desværre ikke det fulde potentiale ved sex i seniorlivet. Ved at forstå de vigtige fysiske og følelsesmæssige elementer der danner grundlag for et tilfredsstillende sexliv, kan du bedre håndtere problemerne, hvis de opstår.
At behandle seksuelle problemer er nemmere end nogensinde før. Revolutionerende medikamenter og veluddannede sexologer står klar, hvis der er behov for det. Men det er muligt at du selv kan klare mindre problemer, ved at lave nogle få ændringer i dit sexliv.
Hvad kan du selv gøre og hvornår bør du opsøge professionel hjælp?
- Søg information. Der findes masser af godt selvhjælpsmateriale for noget nær enhver slags seksuelle problematik. Søg på internettet eller i boghandlen, vælg et par teknikker og prøv dem af.
- Kommuniker med din partner. Jo bedre I er til at sætte ord på jeres sexliv, både det der fungerer og det der ikke rigtig fungerer, jo tættere kommer I på hinanden og jo nemmere vil det være at løse et opstået problem sammen.
- Giv dig tid. Med alderen vil dine seksuelle responser bliver langsommere. Du og din partner kan øge succesen ved at finde et roligt, komfortabelt og uforstyrret sted og tidspunkt, når I skal have sex. Det er også vigtigt at forstå, at de fysiske ændringer der kommer med alderen betyder, at det kan tage længere tid at blive ophidset og opnå orgasme. Når man tænker over det, er det ikke en dårlig ting at skulle bruge mere tid på at have sex, og at gøre det til en vane at sætte mere tid af, kan måske give helt nye dejlige oplevelser.
- Brug glidemiddel. Ofte kan den vaginal tørhed, der begynder når man kommer i overgangsalderen, nemt imødekommes ved at bruge en god glidecreme. Brug dem for at undgå smerter ved sex, da dette kan lede til faldende libido. Hvis glidemiddel ikke virker, skal du tage kontakt til din læge.
- Hold fast i den fysiske nærhed. Selv når du er træt, irriteret eller frustreret over noget, er kys og kram vigtigt for at bibeholde et stærkt følelsesmæssigt og fysisk bånd.
- Øv dig i berøring. Samlivsterapeuter benytter sig af en teknik der hedder sensualitetstræning, til at reetablere fysisk intimitet, uden at føle pres. Mange selvhjælpsbøger og videoer viser variationer af disse øvelser. Du kan også bede din partner om at berøre dig på en måde som han eller hun gerne selv vil berøres. Dette vil give dig en bedre fornemmelse af områder og hvilken form for berøring der er dejligst for ham eller hende.
- Prøv nye stillinger. At udvikle et repertoire af forskellige sexstillinger, gør kun sex mere interessant. Et stort repertoire kan dog også afhjælpe visse sexologiske problemer. Fx kan en øget stimulation af g-punktet gøre det nemmere for mange kvinder at opnå orgasme. I kan blive inspireret her.
- Skriv jeres fantasier ned. Denne øvelse kan hjælpe jer med at udforske om en bestemt seksuel aktivitet er noget der tænder jer begge. Prøv at tænke på en bestemt oplevelse eller film der har været ophidsende og beskriv den for din partner. Dette kan særligt være hjælpfuldt for mennesker med lystproblematikker.
- Lav knibeøvelser. Både mænd og kvinder kan øge deres seksuelle tilfredshed ved at lave knibeøvelser. Der findes masser af både bøger og videoer der beskriver hvordan disse øvelser laves. Et eksempel er denne.
- Giv ikke op! Hvis ingenting virker, så giv ikke op. Kontakt din egen læge og bliv grundigt undersøgt. Måske er der noget der kræver medicinsk behandling. Når dette er undersøgt, vil jeg anbefale at kontakte en sexolog eller samlivsterapeut, som kan hjælpe dig eller jer videre mod et tilfredsstillende sexliv.