BLOG:

Myter om interkøn

Myter om interkøn

Langt størstedelen af den danske befolkning ved ikke hvad interkøn eller intersex er. Jeg har her samlet 5 myter om interkøn, primært for at kunne afmystificere og give nogle fakta om emnet. Dermed håber jeg på at kunne nedbringe en smule af den minoritetsstress mange interkønnede mennesker lever med.

Myte nr. 1: Alle er enten født som hankøn eller hunkøn, mand eller kvinde, pige eller dreng.

Rigtig mange mennesker går ud fra at verden er delt i de to store kasser; den lyserøde pigekasse og den lyseblå drengekasse, og at alles biologiske, hormonelle og genetiske sammensætning passer ned i en af de kasser.

Men sådan er det ikke altid. Der er millioner af mennesker i verden der har kønsmæssige karakteristika, som ikke passer med en entydig forståelse af en mande- eller kvindekrop. Mange, men ikke alle, af disse identificerer sig som interkøn.

Interkøn er en paraplybetegnelse der bruges til at beskrive en lang række naturlige variationer der påvirker genitialier, kønskirtler, hormoner, kromosomer eller reproduktive organer. Nogle gange er disse variationer synlige ved fødslen, nogle gange bliver de synlige i puberteten og nogle gange er de ikke fysisk synlige overhovedet.

Myte nr. 2: Interkøn er meget sjældent

Ifølge eksperterne bliver omkring 1,7% af befolkningen født med interkøn træk. Det er ca. det samme antal som der på verdensplan bliver født med rødt hår.

På trods af dette bliver interkøn stadig misforstået og interkønnede mennesker er stærkt underrepræsenteret i den offentlige debat. I USA har Præsident Trump kommet med et lovforslag som skal gøre køn til noget der enten er hankøn eller hunkøn (og som ikke kan ændres!). Dette vil faktisk betyde at hverken interkøn eller transpersoner eksisterer, hvilket vil få massive følger for menneskerettighederne i både USA og mange andre steder i verden.

Myte nr. 3: Interkøn er noget der skal rettes

Mange interkønnede spædbørn bliver opereret for at gøre dem “normale” – selv om disse indgreb ofte er massivt indgribende og irreversibel. Og selv om der faktisk ikke er nogen akut grund til at gøre det.

Selv om både læger og forældre mener det godt, kan de indgreb der foretages på interkønnede børn skabe store problemer, bl.a. infertilitet, smerter, inkontinens og livslange psykiske problemer og lidelser. Alt dette bare for indordne sig under hvordan samfundet mener at en dreng eller en pige “bør” se ud.

Forskning fra WHO har understreget hvordan dette krænker menneskerettigheder. Disse indgreb bliver ofte udført på børn der er for unge til at forstå og give tilladelse til hvad der sker med deres kroppe, og deres forældre bliver ofte mangelfuldt informeret om mulige konsekvenser.

Myte nr. 4: Interkøn og trans er det samme

At være interkønnet har intet at gøre med at være transperson.

Vores fysiske seksuelle karateristika har intet at gøre med hvordan vi ser vores kønsidentitet (eller hvem vi er tiltrukket af).

Ordet transperson eller trans er en betegnelse for mennesker hvis kønsidentitet er forskellige fra det køn de har fået tildelt ved fødslen. Ordet “Interkøn” relaterer til de fysiske seksuelle karateristika, og ikke til en følelse af identitet. En interkønnet person kan dog godt identificere sig som værende trans, men det er forskellige ting fordi fysisk køn og kønsidentitet er to forskellige ting.

En interkønnet person kan være heteroseksuel, homoseksuel, biseksuel, aseksuel og alt muligt andet. Og en interkønnet person kan identificere sig som kvinde mand, begge dele eller ingen af delene.

Både interkønnede mennesker og transpersoner har ret til at vælge deres eget køn og bør aldrig være tvunget til at leve med kroppe eller identiteter de ikke føler sig tilpas med.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.